Om os

Thyborøn Nordsøral har mange års erfaring indenfor sten- og grusbranchen, idet virksomheden startede som en afdeling til det 50 år gamle Vejlby Grusleje, etableret af Knud Erik Abildtrup.

I dag er det svigersønnen Roland Gagel, som er direktør for Thyborøn Nordsøral.

I en branche, som hele tiden møder nye udfordringer, gjaldt det også for Thyborøn Nordsøral at udvinde grus på nye måder, da grusgravene i og omkring Lemvig ikke længere var tilstrækkelige. Dette kunne lade sig gøre på Jyske Rev, på bunden af Nordsøen, og endda med grus af meget høj kvalitet.

De senere år er det specielt denne kvalitetsgrus, som er blevet vartegnet for Thyborøn Nordsøral.

I 2008 blev virksomheden solgt til den belgiske familieejede koncern, Group De Cloedt (DC), som har mere end 100 års erfaring i branchen. Det nye ejerskab muliggjorde desuden en udvidelse af Thyborøn Nordsøral’s eksportmarked. I dag eksporteres ca. 40 procent af omsætningen, hvoraf Holland aftager de største mængder.

I løbet af 2008 flyttede Thyborøn Nordsøral til Sydhavnen. Virksomheden råder over ca. 75.000 m2 lager- og produktionsareal samt 200 m. havnekaj, med en vanddybde på 9 m. Her kan skibe op til 10.000 ton lægge til kaj.

Virksomheden disponerer over et sorteringsanlæg med en kapacitet på 400-500 ton i timen. Ved havnekajen foregår ligeledes lastning af skibe med sorterede materialer til både danske og udenlandske kunder. Skibene kan lastes med en kapacitet på op til 600-700 ton i timen.

Thyborøn Nordsøral har 9 ansatte og holder til i moderne bygninger, som består af 700 m2 hal og 200 m2 kontor, eget laboratorie og mandskabsfaciliteter.

Group De Cloedt Danmark består i dag af Thyborøn Nordsøral og Dansk Natursten A/S.

Samarbejdet mellem virksomhederne har muliggjort nye og spændende synergieffekter, hvor virksomhedernes særegne styrker bidrager til den stærkere råstofprofil samt bedre og bredere servicemuligheder for kunderne. Virksomheden ser derfor frem til de muligheder, der skabes i den nærmeste fremtid.